til AUT online

om Autograf

autograf 8.2, april 1999

Den danske lyd

Af Ditte Rasmussen



Hvordan lyder Danmark? Hvordan lød Danmark? Og hvem bekymrer sig egentlig om det?
Det gør Statsbiblioteket i Universitetsparken i Århus. Her finder man Statens Mediesamling, hvor lyden af Danmark indsamles og opbevares. Samlingen består dels af audiovisuelle dokumenter (radio/tv-optagelser), dels af lyddokumenter. Lydsamlingen ­ der går under navnet Nationaldiskoteket ­ indeholder ikke bare hele århundredets danske kommercielt publicerede lydoptagelser (grammofonplader, musikkassetter, cd¹er m.m.), men også en række gamle danske optagelser foretaget af privatpersoner eller af Danmarks Radio. Disse optagelser udgør en broget skare, der indeholder både hverdagslyd og officiel lyd, fra cirkusrevyer til luftalarmer, fra folketingsforhandlinger til fiskekonesnak på 30¹ernes grønttorv. Det er også her, man kan møde Georg Brandes og Emma Gad og høre Christian X¹s tale fra den 5. maj 1945. Et særligt klenodie er Ruben-samlingen, der gengiver stemmer af kunstnere og kulturpersonligheder fra perioden 1888-98, og som udgør de ældste lydoptagelser i Danmark overhovedet. Lyddokumenterne er bærere af oplevelser og informationer, som ikke findes andetsteds, og de opbevares derfor som kulturudtryk for en svunden tid. Ud over de danske optagelser af musik, tale og hverdagslyde findes der i øvrigt også en omfattende udenlandsk musiksamling, der dækker alle genrer, dog med vægt på klassisk repertoire.

Projekt Dansk Lydhistorie

Den store samling har længe været lidt af en hemmelighed for andre end dem, der var heldige nok til i den begrænsede åbningstid at finde ned til Aflytningsrummet i Statsbibliotekets kælder. Der er nemlig kun begrænset udlån fra den store samling, for det er Statsbibliotekets nationale opgave at bevare lydmaterialerne til eftertiden, og udlån ville slide samlingen op.
Siden 1996 har man dog kunnet lytte til en udvalgt del af samlingen på internettet, hvor projekt Dansk Lydhistorie har en hjemmeside. Hjemmesiden har haft stor succes, lige siden den startede med en lille håndfuld historiske lydfiler. Over 21.000 gange blev der i 1997 lyttet til lyden af Danmarks historie. For øjeblikket er cirka 150 lydfiler tilgængelige for alle med internetadgang, og de sorterer under forskellige temaer som Danske Dialekter, Lauritz Melchiors mangeårige karriere, Danske Folkesange 1907, Hverdagens historie og Danmark i 30¹erne. Særligt de danske dialekter er populære blandt brugerne, der ved hjælp af et danmarkskort kan klikke sig rundt til forskellige egnsdele.

Dansk lyd til hele verden

Det hele startede i begyndelsen af 90¹erne, hvor Statsbiblioteket gik sammen med det engelske og italienske nationaldiskotek i EU-projektet Juke-box. Projektet gik ud på at lægge udvalgte dele af de tre landes musiksamlinger ud på en ISDN-server og forsøgsvis gøre dem tilgængelige for brugere af enkelte folkebiblioteker i de tre lande. Projektet blev en succes, og det gav projektleder Eva Fønss-Jørgensen og hendes medarbejdere blod på tanden. Heldigvis fik de vinden i ryggen: Et par år senere kom nemlig regeringens IT-handlingsplan, og Kulturministeriets bud på at realisere planen var at få de danske kulturinstitutioner ud på internettet til de danske borgere og til resten af verden. Det muliggjorde finansieringen, og på Kulturnet Danmark finder man i dag en række kulturinstitutioner og deres udviklingsprojekter og altså også projekt Dansk Lydhistorie. De 150 lydfiler, der udgør Dansk Lydhistorie, er dog kun en brøkdel af den omfattende lydsamling, Statsbiblioteket er i besiddelse af. Men visionen er ifølge Eva Fønss-Jørgensen, der i dag er leder af samlingen, at offentligheden skal kunne lytte online til hele lydmaterialet via internet.

Hvem ejer lyden?

Der er imidlertid mange problemer forbundet med at realisere et så ambitiøst projekt. Meget af lydmaterialet i samlingen, specielt fra de sidste 50 år, er beskyttet i henhold til Lov om ophavsret, og det kan således ikke kopieres eller lagres digitalt. De ophavsretslige forhold omkring formidling af beskyttede værker på internet er meget komplicerede og involverer ikke bare rettighedshaverne og deres organisationer, men også producenterne og udøverne. Eva Fønss-Jørgensen er dog optimist og mener, at udbydere og rettighedshavere i fællesskab kan finde frem til en fornuftig betalingsprocedure. I forbindelse med projektet Dansk Lydhistorie har hun indgået midlertidige aftaler med KODA og NCB, hvor betalingen afhænger af det antal minutter musik, der er på hjemmesiden, og det er meningen, at erfaringerne derfra skal bruges til at indgå mere permanente aftaler. Fra politisk side skal det besluttes, om det er Statsbiblioteket eller brugerne selv, der skal betale for aflytningen.

Gammel lyd

I mellemtiden planlægger Statsbiblioteket at digitalisere og oprette en brugergrænseflade til det materiale, der er ældre end 50 år. Det gælder blandt andet skatten af cirka 30.000 danske 78-plader udgivet frem til 1950 og de cirka 1000 fonografvalser fra Dansk Fonografmagasin fra perioden 1900-1920. Her samarbejdes der med andre institutioner, som udvikler de avancerede værktøjer, der skal til for at konvertere de analoge originalmedier til digitale lydfiler. Konservatorskolen har blandt andet gennemført en række forsøg på at rense lyden på de gamle grammofonplader for overfladestøj. Særligt pladerne fra den akustiske periode frem til 1930 skratter nemlig ofte så meget, at det kan være vanskeligt at høre noget som helst. Men det er svært at få en optimal klarhed i lydbilledet uden at gå på kompromis med dynamikken i lydstyrken.

Fremtiden

Digitaliseringen af det skrøbelige lydmateriale tjener ikke bare et formidlingsformål, men præserverer det også for fremtidens brugere. Og spørger man Eva Fønss-Jørgensen om fremtiden for den danske lyd, så spår hun den gode kår. "Der er noget ved lyd i disse billedfikserede tider", siger hun og ser i internettet en fantastisk mulighed for at give det gamle lydmateriale nyt liv og for i det hele taget at få den danske lyd ud til flere mennesker. Ikke mindst har hun store forhåbninger til et måske kommende EU-projekt, der skal forbinde Statsbibliotekets danske nationaldiskotek med et omfattende europæisk lydnet. De indledende møder har fundet sted.

Projekt Dansk Lydhistorie:
www.statsbiblioteket.dk/dlh/
Kulturnet Danmark:
www.kulturnet.dk


Ditte Rasmussen (f. 1972) er cand. mag. i dansk fra Århus Universitet. Hun er pt. ansat som dansk lektor i Strasbourg.

dette nummers indhold

Forsiden

Idé og åbenhed af Bo Gunge

Det radikale nærvær af Peter Vogel

Annonce for Autograf

All that we cannot say interview med Juliana Hodkinson af Lasse Laursen

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i AUT

The Analysis of mortality af Juliana Hodkinson

Den danske lyd af Ditte Rasmussen

Lutoslawski døde af Thomas Agerfeldt Olesen

Numus festivalen

Kommende koncerter

Øvrige koncerter

Citatkassen udvalgt af Lasse Laursen



tidligere numre af Autograf

8. årgang
nr. 3
nr. 2
nr. 1