autograf 8.2, april 1999
Numus 1999
Tidens kvinder
NUMUS-festivalen er den ældste og den største årligt
tilbagevendende festival med ny dansk og international koncertmusik
for mange musiklyttere, som ikke har nok i at høre de samme ting igen
og igen er den blevet et sikkert kryds i kalenderen.
Den nye musik ændrer sig hele tiden, den er aldrig, hvad den har
været. Og det samme gælder myten om dens uforståelighed.
NUMUS-festivalen har gennem årene overbevist flere og flere om, at den
musik som komponeres i dag, har alt dét, som også den gamle musik
havde: følelser, dramatik, stemninger, humor, dybde kort sagt
udfordringer til både hjerne og hjerte. Men dertil har den noget, som
den gamle ikke har: Den er et resultat af vores egen tid og af den
verden, vi lever i her og nu.
Med overskriften Tidens Kvinder annoncerer NUMUS 99 sit
altoverskyggende tema: ny, eksperimenterende musik komponeret af
kvinder. Det vil måske fremkalde panderynken hist og her skal NUMUS
nu være en kvindefestival? Men der er ingen kønspolitik og ingen
ideologi i dette valg, kun nysgerrighed: Hvis vi på korttid opfører en
lang række værker af kvinder, ikke fordi de er skrevet af kvinder, men
fordi de fortjener det af kunstneriske grunde, vil der så tegne sig et
særligt billede af tidens musik?
Det er ikke mere end en halv snes år siden kvindelige komponister
stadig var undtagelsen. Og for ikke særlig meget længere siden var de
så sjældne, at man i fuldt alvor diskuterede genetiske eller andre
mystiske forklaringer. Men i de senere år er kvinderne bogstaveligt
talt stormet frem, en hel række nye navne har placeret sig solidt i
koncertlivets forreste række. Det gælder i særdeleshed russeren Sofia
Gubaidulina, årets Sonning Pris modtager, der således ganske naturligt
er blevet festivalens hovedfigur. Men også andre navne sættes der
særligt lys på nemlig svenskeren Karin Rehnquist, koreaneren Unsuk
Chin, amerikaneren Joan Towers, endnu en gang russeren Galina
Ustwolskaja, foruden kendte crossover navne som Marilyn Mazur og
Maryam Mursal.
Projektøren er rettet mod kvinderne, men naturligvis er deres mandlige
kolleger ikke skubbet ud i mørket. To store nye klaverværker af Per
Nørgård, uropførelser af Svend Hvidtfelt Nielsen, Svend Nielsen og af
Andy Papes opera Leonora er bevis nok.
Om NUMUS 99 så vil afsløre flere forskelle mellem
kønnene end de velkendte, det vil vise sig. Men det vigtigste er
naturligvis alle de uberegnelige sammenhænge, der opstår i hovedet på
den enkelte lytter. For det hele foregår i den sædvanlige afslappede
atmosfære, hvor der er tid til at snakke, møde komponister og
musikere, deltage i diskussioner, springe over og stå på, som man har
tid og lyst. Nogle tager et par dage fri for at være med. Andre kommer
fra nær og fjern for at overvære en enkelt koncert. Hvorfor ikke
slutte sig til dem?
Tirsdag d. 20. april
Kl. 19.30 i Lille Sal:
Athelas Sinfonietta Copenhagen
Dirigent: Jean Thorell
Solist: Marianne Lund
Værker af Hvidtfelt Nielsen**, Fundal, Gubaidulina og Unsuk Chin
Kl. 22.30 i Foyer Syd:
Aina Klemanis, sang; Hans Ulrik, sax og fløjter; Elvira Plenar,
keyboards; Eivind Aarset, guitar; Klavs Hovman, basser; Audun Kleive,
trommer; Marilyn Mazur, percussion og sang:
Marilyn Mazurs Future Song
Onsdag d. 21. april
Kl. 15.00 i Lille Sal:
LIN Ensemble
Jens Schou, John Ehde og Erik Kaltoft
Værker af Gubaidulina, Saariaho* og Tchemberdji*
Kl. 19.30 i Lille Sal:
Aarhus Sinfonietta
Dirigent: Søren K. Hansen
Solist: Anne Margrethe Dahl
Værker af Rehnquist*, Svend Nielsen** og Winkel Holm
Kl. 22.30 i Lille Sal:
Wärme Kvartetten
Eva Bruun Hansen, Pia Kaufmanas, Inger Guldbrandt Jensen og Marie
Wärme Otterstrøm
Gubaidulina 1
Værker af Gubaidulina*, Alsted og Rise
Torsdag d. 22. april
Kl. 11.00 i S201:
Seminar: Gubaidulina
Tilrettelagt af Jens Brincker
Kl. 15.00 i Lille Sal:
Ensemble Fyn
Dirigent: Mogens Dahl
Joan Towers*, Edina Hadzeliemovitc*, Rehnquist*, Bruun, Gribbin* og
Musgrave*
Kl. 19.30 i Lille Sal:
12 franske solostemmer
Musica Treize, Marseilles
Dirigent: Roland Hayrabedian
Værker af Canat*, Schlünz og Jolas*
Kl. 22.00 på Svalegangen:
Den Jyske Opera præsenterer:
Den Anden Operas gæstespil
Leonora Christine
Opera af Andy Pape
Tekst: Nina Malinovski
Dirigent: Kaare Hansen
Iscenesættelse: Brigitte Kolerus
Medvirkende: Edith Guillaume, Maria Stenz, Jens Bruno Hansen
nb. Bemærk tid og sted!
Fredag d. 23. april
Kl. 11.00 i S201:
Seminar:
Tidens Kvinder i musikken
Tilrettelagt af Jens Brincker
Kl. 15.00 i Lille Sal:
Anette Slaato, Helge Slaato, Maria Bøelskov, Mads Johansen, Anne Mette
Stæhr og Helge Waldeland
Gubaidulina 2
Værker af Gubaidulina* og Noer Kondrup**
Kl. 19.30 i Lille Sal:
Ensemble Continuum, New York
Martha Elliott, Tom Chiu, David Gresham, Kristina Reiko Cooper, Cheryl
Seltzer og Joel Sachs
Rusland og USA
Værker af Gubaidulina*, Tania Leon*, Crawford Seeger*, Ustwolskaja*,
Ali-Zadeh** og Libby Larsen*
Kl. 22.30 på scenen i Store Sal:
KUPPEL omfatter uropførelse af TRIFF, elektroakustisk båndværk
produceret på DIEM af Line Tjørnhøj Thomsen, og premiere på Det
Flyvende Tæppe, opfundet og produceret af Mads Wahlberg i samarbejde
med DIEM. TRIFF er et 45 minutter langt værk, hvis råmate-riale
udelukkende består af komponistens egen stemme, og Det Flyvende
Tæppe er et stort robotstyret tæppe, der ophængt under loftet vil
blive belyst og hermed skabe et computerstyret lysshow til koncerten.
Lørdag d. 24. april
Kl. 11.00 i Lille Sal:
Seminar:
Ny dansk musik & NUMUS
Tilrettelagt af Jens Brincker
Kl. 15.00 i Lille Sal:
Ensemble Continuum, New York
Eksperimenternes Amerika
Værker af Nancarrow*, Cage, Ives*, Schwartz*, Chinary Ung*, Sierra* og Van Vierk*
Kl. 19.30 i Store Sal:
Aarhus Symfoniorkester
Dirigent: Tamas Vetö
Solister: Per Salo
Værker af Joan Towers, Ustwolskaja*, Nørgård, Ragnhild Berstad* og Nordentoft
Kl. 22.30 i Foyer Syd:
Maryam Mursal
Somalias sang-superstjerne i eksil i Danmark.
Søndag d. 25. april
Kl. 13.00 i S201:
Børne-NUMUS
"Chili på stemmerejse" af Cathrine Lervig, vokal
Medvirkende: Steen Råhauge, percusion
Obs! Børn gratis entre
Kl. 15.00 Lille Sal:
Medlemmer af Randers Byorkester, Trio Tsiaj, Frode Stengård og Erik Kaltoft,
Niels Ole Bo Johansen, Martin Schuster m.fl.
Fantasi og mekanik
Værker af Weir*, Musgrave*, Juliana Hodkinson**, Nørgård* og Unsuk Chin*
* førte opførelse i DK
**uropførelse
Billetpriser for medlemmer af AUT fra 65 kr.
Partoutkort koster for medlemmer af AUT 350 kr.
Det samlede program inklusiv noter findes på www.musikhuset-aarhus.dk