20.07.17 - AUT @ Aarhus Jazz Festival 2017: Zvov Sensory #2

Med bind for øjnene bliver publikum ført ind i salen, hvor strygetrioen Zvov spiller.

Musikken er en blanding af fri improvisation og værket “Leaf cycle” af den amerikansk-tyske komponist Yvonne Freckmann. Når alle 20 publikummer har fået en plads, starter Zvov Sensory.

Alt imens trioen bevæger sig rundt mellem publikum, begynder de to assistenter – Yvonne Freckmann og Iro Christina Karampampa – at stimulere de enkelte publikummers sanser. Resultatet er en unik koncertoplevelse, hvor lugte- og følesansen bliver stimuleret på lige fod med hørelsen.

Efter koncerten bliver publikums bind for øjnene fjernet, og publikum ser for første gang deres omgivelser.

Zvov består af bratschist Maya Felixbrodt, cellist Clara Riviere og bassist Shaya Feldman. Musikerne, som alle arbejder i spændingsfeltet mellem komposition, improvisation og performance, har spillet over det meste af verden i forskellige konstellationer. Ved siden af Zvov agerer Yvonne Freckmann og Iro Karampampa også som “sensory theater makers”.

Billetter: 70 kr. / 50 kr.
1 års medlemskab: 170 kr. / 90 kr.

AUT’s koncerter er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje, KODA’s kulturelle midler, Musikpuljen i Aarhus Kommune, SNYK’s transportstøtteudvalg.
Denne koncert er en støttet af Aarhus Jazfestival, og en del af koncertrækken Nye Spor 2017.

www.aut.dk
www.zvovtrio.com/zvov-sensory.html

Zvov Sensory pressebillede