14.07.15 - AUT + Aarhus Jazz Festival : We like We
Døre 19.00, Koncertstart 19.30
We like We har haft stor succes med debutalbummet “a new Age of Sensibility”, udgivet på Jomi Massages pladeselskab The Being Music.
We like We er fire iltre unge konservatorieuddannede kvinder, der spiller klassisk funderet musik med intens attitude og veksler mellem en akustisk og elektrisk tilgang til deres instrumenter. Lyden er sårbar og højtråbende, dvælende og hidsig, og musikken leges frem, som var We like We et jammende rockband.
”Det dramatiske flyveniveau er faretruende højt, men intensiteten er imponerende intakt hele vejen på ”a new Age og Sensibility” skrev Politikens anmelder Henrik Friis og gav fem hjerter til albummet.
We like We giver et dansk bud på det eksperimenterende vokalarbejde, som blandt andre Laurie Anderson var og er eksponent for.
Inden koncerten på Radar under Aarhus Jazz Festival har We like We optrådt på dette års Roskilde Festival.
Line-up Katinka Fogh Vindelev (voc), Katrine Grarup Elbo (vio), Josefine Opsahl (vc), Sara Nigard Rosendal (perc)
Læs mere på www.welikewe.com
www.Facebook.com/welikewe