15.03.14 - Concertini

Lørdag den 15. marts inviteres aarhusianerne igen til AUTs hyggelige intimkoncerter Concertini. Concertini er en tilbagevendende koncertevent, der bringer en bred palet af nutidig musik helt hjem til aarhusianerne. Denne gang byder AUT velkommen til hele tre Concertini:

1) VÆRT: Troels Primdahl
TID: 16:00
Cellist Sofia Lind Petersen og sopran Annemette Pødenphandt fremfører uddrag fra Line Tjørnhøjs techtrash-opera Tomorrow’s Child.

2) VÆRT: Nikolaj de Haan
TID: 17:00
Denne koncert præsenterer trompeten og trombonen trukket ud af deres sædvanlige sammenhænge. Inspirationen er hentet hos såvel Luciano Berio som Anthony Braxton og fokus er sat på eksperiment og spilleglæde frem for traditionelle idéer om klassisk og rytmisk musik. Musikken vil være skrevet til lejligheden og blive fremført af Tyge Jessen (trompet) og Christian Tscherning Larsen (trombone).

3) VÆRTER: Lene & Erik Møller
TID: 19:00
Komponisterne Jens Peter Møller og Jeppe Virenfeldt Ernst opfører performanceværker skrevet direkte til Jens Peter Møllers barndomshjem.

BILLETPRISER · SPILLETID/-STED:
Entré: 30 kr. (betales i døren)
Medlemskab af AUT (gratis entré) i 1 år: 170 kr.
Wildcard medlemskab (stud. / u. 26 år): 90 kr.

Alle koncerter finder sted lørdag 15.03.14
Kontakt nedenstående, hvis du ønsker at reservere plads eller få oplyst spillested:

1) 16:00: Sofia Lind Petersen · tlf. 51 20 03 80 · sofia.olsson@gmail.com
2) 17:00: Christian Tscherning Larsen ·
tlf. 29 45 88 32 · christiantlarsen@hotmail.com
3) 19:00: Jens Peter Møller · tlf. 28 43 63 33 · jenspetermoeller@gmail.com

Ønsker du selv at være vært ved en kommende Concertini, kontakt da aut@aut.dk og skriv et par ord om dig selv.

Bedste hilsner,
AUT – AARHUS UNGE TONEKUNSTNERE

Følg os her: aut.dk, facebook.com/AUT.dk, twitter.com/AUT_dk, instagram.com/autdk, vimeo.com/autdk eller youtube.com/aut1966!

AUTs koncerter er støttet af Statens Kunstråds Musikudvalg, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODAs nationale midler, Wilhelm Hansen Fonden og Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.