07.06.18 - Releasekoncert // Jakob Bangsø, guitar: Connect

GRATIS RELEASEKONCERT

Torsdag den 7. juni 2018 · 19:00-22:00
B-huset, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Guitaristen Jakob Bangsø afholder releasekoncert for sit nye album ‘CONNECT – electronic works for guitar’, udgivet på Dacapo Records, der indeholder fem premiereindspilninger af værker af Tine Surel Lange, Andreja Andric, Klavs Kehlet Hansen, Wayne Siegel og Kaj Duncan David.

Musikken på CONNECT udspringer af nysgerrigheden efter forbindelsen mellem det akustiske og digitale, musiker og computer, det levende og det “gen-hørte”. Guitar og elektronik er jævnbyrdige partnere.

Efter en kort pause, hvor der bydes på et glas vin, vil der være et oplæg ved lydkunstner Morten Riis (Ph.d, post doc ved Aarhus Universitet) med titlen “Menneske- [og/eller] maskine-musik” – historiske, teoretiske og objektive nedslag.

Det vil være muligt at købe cd’en til særpris på koncerten!

==============
Projektet er støttet af Statens Kunstfond, AUT – Aarhus Unge Tonekunstnere, Dansk Musiker Forbund – DMF, Dansk Solistforbund og Solistforeningen af 1921.