18.10.14 - Slagtøjspillere og råt træ | Timber af Michael Gordon

Slagtøjspillere og råt træ er hvad der venter publikum i Michael Gordons storværk Timber. Værket har vundet stor international opmærksomhed og skal opføres intet mindre end 14 gange af forskellige ensembler på tværs af Europa i denne sæson. En af gangene er lørdag den 18. oktober 15:00Engelsholm Højskole, hvor Nu Nordic Percussion står på scenen.

Denne koncert indeholder danmarkspremieren på Michael Gordons meditative værk for seks slagtøjspillere, som hver udelukkende spiller på hvert sit stykke af råt træ.
Inspireret af minimalister som Steve Reich og Philip Glass udforsker Timber en langsom gradvis forandring af det musikalske materiale. Gordon bruger repetitioner, rytmer og lange tidsforløb for at skabe denne fængslende og smukke musik.

“I began working on Timber in 2009 [...] and I wanted to clear my mind of pitches and orchestration. For that reason, I decided early on that Timber would be for non-tuned percussion and that each percussionist would play one instrument only. I thought of composing this music as being like taking a trip out into the desert. I was counting on the stark palette and the challenge of survival to clear my brain and bring on visions,” udtaler Michael Gordon.

AUT – Aarhus Unge Tonekunstnere – har gennem de sidste år samarbejdet med mange forskellige institutioner i ind- og udland og dette bliver det første samarbejde med Engelsholm Højskole.
Derfor er vi meget glade for at kunne præsentere danmarkspremieren på Michael Gordons Timber sammen med Engelsholm Højskole fremført af det nystartede Nu Nordic Percussion. NNP består af nogle af de mest spændende perkussionister inden for kunstmusikken: Jennifer Torrence (NO/USA), Ane Marthe Sørlien Holen (NO), Sigrun Rogstad Gomnæs (NO), Henrik Larsen (DK), Patrik Samuelson (SE) & Daniel Paulsen (NO).

SPILLETID/-STED:
18.10.14 15:00
Engelsholm Højskole
Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten

https://www.facebook.com/events/701585856584004

BILLETPRISER:
Entré: 70 kr. / 50 kr.
Medlemskab af AUT (gratis entré) i 1 år: 170 kr.
Wildcard medlemskab (stud. / u. 26 år): 90 kr.

Nu Nordic Percussion Tour 2014 støttet af Norsk Kulturråd, Nordisk Kulturfond, Kulturkontakt Nord og Fond for Utøvende Kunstnere og produceret af NorthArc.

AUTs koncerter er støttet af Statens Kunstråds Musikudvalg, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje, Wilhelm Hansen Fonden og KODAs nationale midler, og Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.