05.11.21 - TJØRNHØJ // PORTRÆT KONCERT

Koncert 5. november kl 15

Museet KØN, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C

Koncerten er gratis med adgangsbillet til Museet KØN //
organiseret sammen med Aarhus Unge Tonekunstnere (http://www.aut.dk)

___

Fra Carl Nielsen Legatets laudatio:
”Line Tjørnhøj tager ofte fat i temaer, der er fremmede i kunstmusiksammenhæng, og udvikler inderligt ekspressive musikalske udtryk for tilspidsede moralske og sociale dilemmaer.
Du giver helt bogstaveligt en stemme til tabuiserede skikkelser og fortiede sindstilstande. Dine projekter spænder på tværs af kulturer i al anerkendelse af deres respektive musikalske udtryk, og dette har skabt dig et kæmpebredt kunstnerisk arbejdsfelt, der afspejles i selve det musikalske stof. Med glitsch-agtige repetitioner, langsomt glidende og vandrende melodier, glissandi, sprechgesang, får du det sorgfulde til at mødes med det melodiske.”
___
Tjørnhøjs værker skabes gennem unikke kunstneriske produktionsprocesser og i netværk, der håndterer ikke kun det tværkunstneriske og dokumentariske, men også inkluderer samarbejder med mikro-virksomheder inden for bæredygtig mad, design, event, softwareudvikling og empoverment; som f.eks. teenagere (i værket PORTRAIT) eller kvinder i Jordan (værket DUST & AGONY).
___
Tjørnhøjs værker er forankret i en overbevisning om at nutidskunst har kraft til positivt at forvandle mennesker og samfund. Både gennem produktions processerne, og også i selve den kunstneriske oplevelse er der integreret inddragelse, der dels bringer empowerment til de implicerede og på den måde også giver et helt særlig kunstnerisk udtryk og nærvær i værket.
Det er en centralt for Tjørnhøj at opbygge samarbejder på tværs af genrer, sætte nye standarder og bryde magtstrukturer i publikums møde med nutidig klassisk musik.
Koncerten giver et indblik i Tjørnhøjs musikalske og dramatiske univers som en afgørende og relevant samtidskunstnerisk stemme.
___
Line up
Vokal: Marte Schau
Violin: Louise Gorm
Viola: Mika Persdotter
Cello: Lea Emilie Brøndal
Elektronisk lyddesign: Cecilie Sadolin
___
Program:
1. Friggs Bøn (1998) fra FUTH – et requiem for Balder på oldnordisk. Frigg beder alle ting i verden – levende og døde – om at græde for Balder. Hvis nogen nægter at græde må han blive hos Hel i underverdenen.
2. Die Liebe (2014) fra Operatic Actions. 3 tyske kærlighedssange med tekster fra Højsangen, Innanas nedstigning til dødsriget og Autoerotisk Sadomasochisme.
3. Le Vision (1999) Nonsense fransk og et citat fra Lukian hvor han lader Heraklit forklare hvorfor han græder over verdens tilstand. Værket blev komponeret til min lirekasse.
4. SAILOR (1999) er en kærlighedssang til sømanden i Tjørnhøj´s liv
5. DAUGHTER (2008) Vox:Dox – elektroakustisk værk – baseret på en sand historie fra Vestbredden hvor en ung kvinde bliver voldtaget af sine to brødre. Hendes mor æresdræber hende efterfølgende. Ordene er citeret fra et interview med moderen i The Seattle Times, November 17, 2003. (“Mother kills raped daughter to restore `honor ́” by Soraya Sarhaddi Nelson)
6. Child versus Judge, Human og Mater er alle fra operaen Stabat Mater (2009) STABAT MATER tager udgangspunkt i historien om den 16 årige iranske Atefah Shaaleh som blev dømt til døden for at opføre sig amoralsk – hun var blevet voldtaget i fængslet.
7. Born of Rape (2013) fra SPLIT. Teksten handler om de børn der er undfanget ved en krigsvoldtægt som hyppigt bruges som taktisk redskab i krig og konflikter for at skræmme, terrorisere og straffe civil befolkningen.
8. #ifwarisanindustryhowcantherebepeace (2018) fra enTmenschT – tyske tekstkollager af Tjørnhøj fra mellemkrigstiden om krig.
9. Angel, Minne og Coffee (2009) fra Anorexia Sacra sange om kærlighed, kaffe og døden af Tjørnhøj.
___
Mere om Tjørnhøj
https://www.tjrnhj.com
https://www.edition-s.dk/da/composer/line-tjoernhoej
___
AUT’s events er altid støttet af Statens Kunstfond & Aarhus Kommunes Musikpulje