08.10.17 - AUT anbefaler eliteensemble og forestillingen om respiration

Ensemble Modern og unge prisvindere spiller ny kompositionsmusik

Torsdag den 19. oktober 2017 · 19:30 (panelsamtale 18:30)
Lille Sal, Musikhuset Aarhus
Gratis entré!

Det internationalt anerkendte ensemble Ensemble Modern og en række unge prisvindere fra europæiske musikkonkurrencer spiller torsdag den 19. oktober klokken 19:30 koncert i Lille Sal i Musikhuset Aarhus. På programmet er ny musik af komponisterne Martin Stauning, Samuel Hvodzik, Xiaogang Xe, Lubica Zekovska, Matej Bonin og Magnus Lindberg. Flere af komponisterne vil være til stede og deltage i en panelsamtale inden koncerten. Panelsamtalen finder sted klokken 18:30 også i Lille Sal. Der er fri entré til koncerten.

Koncerten er en del af projektet Epoche f, hvor Ensemble Modern har inviteret en række unge prisvindere til en uges masterclass med fokus på ny kompositionsmusik. Resultatet af masterclassen bliver herefter præsenteret på en europæisk koncertturné, som i år også omfatter Aarhus.

Læs mere på Musikhusets hjemmeside her!

·:·:·:·:·:·:·:·:·:·:·
Pneumaticks – an inhalation and exhalation in four movements for winds, voices, strings and images.

Søndag den 29. oktober 2017 · 17:00
Lille Sal, Musikhuset Aarhus

EKSTRAORDINÆR AUT-PRIS på 40 kr. + gebyr kan fås som AUT-medlem!

(normalpris 140 kr / 100 kr)
Pneumaticks er en komposition af musik og film, formet over fænomenet respiration – åbningen mellem det indre og det ydre.Filmen består af dokumentariske day-for-night optagelser fra West Nile regionen, Uganda.
Musikken er bygget op i fire satser, der følger bevægelsen af en indånding og en udånding i to åndedrag.
Medvirkende:
Billedkunstnere: Ann Sophie von Bülow og Ulrik Heltoft
Komponister: Lil Lacy og Signe Lykke
Musikere: Katinka Fogh Vindelev (sopran), Laura Mayer (alt), Simon Rønne Rischel (baryton), Morten Lohmann Sønderskov Jensen (basklarinet), Soma Allpass (cello) og Lil Lacy (cello)

Læs mere på Musikhusets hjemmeside her!

AUTs aktiviteter er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje, KODA’s kulturelle midler og Musikpuljen i Aarhus Kommune.
Ensemble Modern
Pneumaticks