21.11.17 - AUT og Resonans udgiver BÅNDMAGASINET

Båndmagasinet er et nyt tiltag på pladeselskabet Resonans i samarbejde med AUT; et magasin udgivet på kassettebånd kurateret af Asger Kudahl, William Kudahl og Jan Høgh Stricker.
Hensigten med båndmagasinet er at etablere en aktuel platform for alle de lydoptagelser og små værker, der er udformet i mindre traditionelle medier eller formater, og som ikke nødvendigvis har kunnet finde hjemme i andre musikalske distributionsformer: dokumentation af installationer eller performances; lydværker fra billedkunstnere, forfattere, dansere eller koreografer; détournementer eller plunderphonics; både sublime og hverdagslige feltoptagelser; optageeksperimenter; oplæsninger; fundet materiale; lydsider til filmværker eller teater etc.
Føstemagasin udkommer i slut november og indeholder bidrag fra Sandra Boss, Tobias Kirstein, Claus Hoxholm, Lars Bech Pilgaard, Johannes Björkman, Jan Høgh Stricker, Asger Kudahl og William Kudahl.
Som medlem af AUT kan man modtage magasinet GRATIS. Send en mail til william@resonansrecordings.com med dit navn og adresse. Skriv “Båndmagasin” i emnefeltet.
Ønsker du at blive medlem af AUT, kan du kontakte vores forretningsfører Maria Meyer på maria@1til1produktion.dk.
1 års medlemskab af AUT koster 170 kr. (normal) / 90 kr. (stud. / under 26 år).